Slægtsforskning er en fascinerende rejse ind i fortiden, hvor du kan opdage dine forfædres liv og historie. I Danmark er kirkebøger og folketællinger to af de vigtigste kilder til at finde oplysninger om tidligere generationer. Disse arkivalier indeholder værdifulde informationer om fødsler, vielser, dødsfald og bopæle, hvilket gør dem til uvurderlige redskaber for slægtsforskere. I denne guide vil vi gennemgå, hvordan du bruger danske kirkebøger og folketællinger til at afdække din slægtshistorie. Husk at https://www.slaegtenshistorie.dk/ altid kan hjælpe dig videre.
Kirkebøger: Den vigtigste kilde til slægtsforskning
Kirkebøgerne blev ført af præsterne og indeholder oplysninger om:
• Fødsler og dåb
• Konfirmationer
• Vielser
• Dødsfald og begravelser
• Ind- og udmeldelser af folkekirken
I Danmark begyndte præsterne systematisk at føre kirkebøger i 1645, men de ældste bevarede bøger stammer fra slutningen af 1600-tallet. Fra 1812 blev der ført to kopier af kirkebøgerne – en original til præsten og en kopi til provsten – hvilket øgede sikkerheden for bevaringen af data.
Hvordan finder du kirkebøger?
Kirkebøgerne er digitaliserede og kan findes på:
• Arkivalieronline (www.sa.dk/ao-digitalt) – Rigsarkivets gratis online database med skannede kirkebøger.
• Ancestry og MyHeritage – Betalte tjenester, der indeholder transskriberede kirkebøger.
Når du søger i kirkebøger, er det vigtigt at kende sognets navn, da bøgerne er organiseret efter sogne.
Hvad kan du finde i kirkebøgerne?
A. Fødsler og dåb
Fødselsoptegnelser inkluderer barnets navn, fødselsdato, dåbsdato, forældrenes navne og ofte også faddernes navne, hvilket kan give spor til andre familiemedlemmer.
B. Konfirmationer
Konfirmationer blev typisk registreret, når barnet var 14-16 år. Disse optegnelser kan hjælpe med at bekræfte fødselsdatoer og vise, hvor familien boede på tidspunktet for konfirmationen.
C. Vielser
Vielsesoptegnelser indeholder brudeparrets navne, alder, bopæl, forældre eller værger (især for unge brude), og ofte navne på forlovere. Dette kan være værdifulde spor, hvis man vil finde forfædrenes oprindelse.
D. Dødsfald og begravelser
Dødsoptegnelser giver oplysninger om en persons død, begravelsesdato og sommetider dødsårsag. I visse perioder nævnes også arvinger, hvilket kan være nyttigt for at finde slægtninge.
E. Ind- og udmeldelser af folkekirken Hvis en person udtrådte af folkekirken, kan det være nævnt i kirkebogen. Dette kan især være relevant for slægtninge, der blev baptister, mormoner eller tilhørte andre trossamfund.
Folketællinger: Et øjebliksbillede af fortiden
Folketællinger er en anden uvurderlig kilde til slægtsforskning, da de giver detaljerede oplysninger om, hvor en person boede på et bestemt tidspunkt, samt oplysninger om deres familie og erhverv.
Folketællinger i Danmark blev ført med jævne mellemrum, og de vigtigste findes fra:
• 1787
• 1801
• 1834
• 1840
• 1845
• 1850
• 1855
• 1860
• 1870
• 1880
• 1890
• 1901
• 1911
• 1921
• 1930
Fra 1921 blev folketællinger mere detaljerede, og de kan give et godt indblik i, hvordan familierne boede.
Hvordan finder du folketællinger?
De skannede folketællinger kan findes på:
• Rigsarkivet (www.sa.dk) – Gratis adgang til skannede folketællinger.
• Dansk Demografisk Database (www.ddd.dda.dk) – Indeholder søgbare folketællinger, transskriberet af frivillige.
• Ancestry og MyHeritage – Har også digitaliserede folketællinger.
Hvad kan du finde i folketællingerne?
A. Husstandens medlemmer
Folketællingerne lister alle personer, der bor i husstanden, inklusive navn, alder, relation til husstandens overhoved og ofte deres erhverv. Dette gør det lettere at spore familier over tid.
B. Fødselssted
Fra 1845 og frem begyndte folketællingerne at inkludere fødselssted, hvilket gør det lettere at finde en persons oprindelse.
C. Erhverv og social status
Folketællinger giver oplysninger om en persons arbejde og stilling i samfundet, hvilket kan hjælpe med at forstå forfædrenes livsforhold.
Sådan kombinerer du kirkebøger og folketællinger
Den mest effektive måde at slægtsforske på er at kombinere oplysninger fra kirkebøger og folketællinger. Her er en metode:
1. Start med folketællingerne: Find en forfader i en folketælling og noter bopæl, alder og familiemedlemmer.
2. Opsøg kirkebøgerne: Brug de fundne oplysninger til at søge efter fødsels-, vielses- og dødsoptegnelser i kirkebøgerne.
3. Følg familien over tid: Ved at gennemgå flere folketællinger kan du se, hvordan familien udviklede sig – om de flyttede, fik flere børn eller skiftede erhverv.
4. Tips til en succesfuld søgning
• Hav tålmodighed: Gamle håndskrifter kan være svære at læse, og der kan være fejl i registreringerne.
• Brug alternative stavemåder: Efternavne og stednavne blev ofte stavet forskelligt gennem tiden.
• Tjek nabosogne: Hvis du ikke kan finde en person i det forventede sogn, kan de være registreret i et nabosogn. • Lær gotisk skrift: Indtil begyndelsen af 1900-tallet blev mange kirkebøger skrevet med gotisk skrift, så det kan være nyttigt at lære at tyde den.
Afsluttende tanker
Slægtsforskning i danske kirkebøger og folketællinger er en spændende proces, der kan afsløre unikke detaljer om din families historie. Med de rigtige værktøjer og tålmodighed kan du spore dine forfædre flere hundrede år tilbage i tiden og få en dybere forståelse af din slægt. Kontakt https://www.slaegtenshistorie.dk/ hvis du ønsker at vi hjælper dig med din slægtsforskning
