Drømmen om en slægtsbog
Mange mennesker drømmer om at udarbejde deres egen slægtshistorie og udgive den som bog. Det kan være både til en større kreds af mennesker eller blot til den allernærmeste familie. Ofte vil en bog til den nærmeste familie måske også kunne indeholde dine egne erindringer om din egen tid.
Gode råd
Der er heldigvis ingen formkrav til hvordan din egen slægtsbog skal se ud. Det bestemmer du suverænt.
www.slaegtenshistorie.dk har dog et par råd til dig.
Råd som vi selvfølgelig også selv følger i de slægtsbøger som vi udarbejder for vores kunder. Vores kunder er ofte mennesker, der ikke selv har lyst til eller tid til selv at slægtsforske og udarbejde en slægtsbog men overlader arbejdet til et professionelt slægtsforskerfirma. De tre vigtigste råd til dig, der gerne selv vil lave din egen slægtsbog er:
Mere end årstal og navne
Det er kedeligt at læse en bog, som kun er tørre årstal, navne og datoer. Du skal tænke på dine forfædre som mennesker af kød og blod, der har levet et liv, med de glæder og sorger, der er forbundet med livet. Der skal sættes ”kød på skelettet”. Forsøg at skrive forfædrenes historie på en fængende og læsevenlig måde. Du kan, hvis du har mange aner, der har arbejdet på landet, måske på en herregård, hente inspiration og litteraturhenvisninger med mere fra https://herregaardsforskning.dk/ Dansk Center for Herregårdsforskning har netop modtaget en bevilling fra Augustinus Fonden på op mod en halv million kroner. Pengene skal bruges til Dansk Center for Herregårdsforsknings arbejde med tjenestefolkene på de danske herregårde, så deres historie kan komme frem i lyset.
Billeder
Brug meget gerne billeder af personerne og evt. ejendomme/gårde, der har været i slægtens eje, så læseren får et indtryk af hvordan forfædrene boede. Hvis der er billeder af arbejdssituationer og arbejdsredskaber, kan det også være med til at gøre fortællingen mere spændende. Billeder kan også benyttes til at bryde teksten med. Billeder kan med fordel også bruges på slægtsbogens forside – det gør bogen spændende at se på. Billeder kan du finde mange steder. Prøv eventuelt at søge her på disse sider:http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp eller https://arkiv.dk/
Indeks, indholdsfortegnelse og kilder
En slægtsbog bør altid have et navneindeks, så husk at du får tilføjet et register over alle personerne i slægtsbogen, og placér registeret bagerst i bogen, så det bliver let at bruge bogen som et opslagsværk. Udover navneregisteret kan du overveje om der også skal være et stedregister. En indholdsfortegnelse bør selvfølgelig også være et krav til en slægtsbog. I slægtsbøger fra www.slaegtenshistorie.dk er der kildeangivelser som fodnoter. Vi mener ikke at en slægtsbog bør udarbejdes uden kilder. Det er jo den eneste mulighed, der viser hvor data og fakta er fundet.
www.slaegtenshistorie.dk hjælper dig selvfølgelig gerne med både slægtsforskning, opsætning og indbinding af slægtsbøger, så historien bliver bevaret for dine børn og børnebørn. Hvis en traditionel slægtsbog er for kedelig, så prøv at finde inspiration i f.eks. bogen “Trævlerødder – alternativ slægtshistorie” af Elo Harfot. Bogen er et fint eksempel på hvorledes du kan udarbejde en alternativ slægtshistorie og indeholder en samling af ideer, der viser hvordan slægtsforskerne kan bruge lokal- og kulturhistorien.
