Nybegynder i slægtsforskning

Michael Augustesen
Del artiklen:

10 gode råd til nybegyndere i slægtsforskning

www.slaegtenshistorie.dk  har god erfaring og har efterhånden hørt alle typer af spørgsmål, som nybegyndere i slægtsforskning stiller.

Deling af viden

Vi vil derfor gerne dele vores viden og har opstillet 10 punkter som vi synes er væsentlige for dig som måske er ny i slægtsforskning, at kende.

  1. Sørg for at spørge de ældste i familien om hvad de kan huske
  2. Få et godt program, hvor du kan indskrive navne, datoer og øvrig viden
  3. Sørg for at alt hvad du skriver ind kan dokumenteres via kilder. Kilder kan være kirkebøger, folketællinger og andet.
  4. Søg viden i bøger om Danmarks historie, mål, vægt, arealer i gamle dage og Danmarks administrative inddeling i tidligere tider.
  5. Meld dig ind i en slægtsforskningsforening i dit nærområde og mød ligesindede.
  6. Lær at læse Gotisk (gammel håndskrift)
  7. Besøg lokalarkiver i de områder, hvor dine forfædre boede
  8. Få noteret navne bagpå billeder (se også punkt 1)
  9. Lån bøger på biblioteket om slægtsforskning

Få hjælp i diverse fora på nettet til det du ikke kan selv (endnu)

Tilbud på slægtsforskning

Hvis du løber panden mod en mur eller synes at slægtsforskning er for besværligt at sætte sig ind i, så kan du også få et tilbud fra www.slaegtenshistorie.dk på slægtsforskning.

Du kan, udover i bøger, også læse og finde gode informationer på nogle af de mange hjemmesider, der findes på internettet. Her er blot nogle eksempler:

https://www.rigsarkivet.dk/udforsk/slaegtsforskning-paa-internettet-kom-godt-i-gang/ https://slaegt.dk/om-os/tilbud/ny-i-slaegtsforskning/

Advarsel

Jeg må dog advare dig! Når først man er startet på slægtsforskning er det svært at slippe igen! Det er en hobby som bare giver og giver og du bliver dygtigere og dygtigere.

Uløselige problemstillinger

Selv garvede slægtsforskere løber dog også ind i uløselige problemstillinger, som der måske aldrig vil komme svar på. Det er en del af hobbyen. Under oprydning hos egne forældre fandt jeg en amulet fra anslået 1890-1910 med et billede af en nydelig yngre dame. Hvem damen var, ved jeg ikke og få nok heller aldrig et svar på dette, men underligt at den bare lå der i en skuffe. Det er ingen af mine oldeforældre. Dem har jeg nemlig billeder af.

Indholdsfortegnelse