Velkommen til en spændende rejse tilbage i tiden! I dette indlæg skal vi se nærmere på Fødselsstiftelsen, en institution i København, der har haft stor betydning for mange danskere gennem århundreder. For dig som slægtsforsker kan arkiverne fra Fødselsstiftelsen være en guldmine af information, især hvis du forsker i familier, der levede i 1700- og 1800-tallet. Lad os dykke ned i Fødselsstiftelsens historie og se, hvordan du kan bruge den i dit slægtsforskningsarbejde.
Hvad var Fødselsstiftelsen?
Fødselsstiftelsen, eller Det Kongelige Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen, blev grundlagt i 1750 som en del af kong Frederik V’s ønske om at forbedre sundhedsplejen i Danmark. Den var oprindeligt placeret i Bredgade, København, og havde til formål at tage sig af fødende kvinder, især ugifte mødre, der ofte stod i en sårbar position i datidens samfund. På denne tid var det skamfuldt og socialt stigmatiserende at være enlig mor, og Fødselsstiftelsen blev derfor et tilflugtssted, hvor kvinder kunne føde i mere private og beskyttede rammer. For mange kvinder gav institutionen desuden mulighed for en vis anonymitet, da det ofte var muligt at føde uden at oplyse sit fulde navn. Læs evt. mere på denne side https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8dselsstiftelsen
Fødselsstiftelsens betydning for slægtsforskning
Fødselsstiftelsen er en institution af særlig interesse for slægtsforskere, fordi den opbevarede detaljerede oplysninger om de fødsler, der fandt sted inden for dens vægge. Disse oplysninger er bevaret i Fødselsstiftelsens arkiver, og de indeholder ofte data om både mor og barn, og nogle gange også om faderen – eller i det mindste ledetråde til hans identitet. Det er værd at bemærke, at mange af de kvinder, der fødte her, ikke altid blev gift, og derfor kan det være svært at finde disse kvinder og deres børn i de almindelige kirkebøger og folketællinger. Fødselsstiftelsens arkiver kan derfor være en afgørende kilde til at afdække slægtskabsforhold og familiehistorier, der ellers ville være gået tabt.
Hvilke oplysninger kan du finde i Fødselsstiftelsens arkiver?
Fødselsstiftelsens arkiver indeholder en bred vifte af oplysninger, der kan være nyttige i din slægtsforskning. I disse arkiver finder man:
Navn på moderen: Selvom nogle kvinder valgte anonymitet, oplyste mange deres fulde navn. Du kan ofte også finde oplysninger om moderens fødested, alder og civilstand.
Oplysninger om barnet: Fødselsdato, køn og i nogle tilfælde barnets dødsdato, hvis barnet ikke overlevede.
Eventuelle oplysninger om faderen: Selvom mange kvinder fødte uden at afsløre faderens identitet, findes der lejlighedsvis noter om ham, især hvis han havde en form for økonomisk ansvar over for barnet.
Social baggrund: Der findes nogle gange information om moderens sociale status og erhverv, hvilket kan give indblik i familiens livsvilkår og baggrund. Disse detaljer kan være uvurderlige, når du arbejder med at spore aner, som måske er født uden for ægteskab eller uden for det etablerede kirkelige system.
Hvordan får du adgang til Fødselsstiftelsens arkiver?
Fødselsstiftelsens arkiver findes i dag primært hos Rigsarkivet i København https://www.rigsarkivet.dk/ Her kan du finde protokoller, fødselslister og andre registreringer fra Fødselsstiftelsen, der dækker en stor del af dens aktive periode. En del af disse kilder er blevet digitaliseret og kan tilgås online via Rigsarkivets digitale platform, Arkivalieronline https://www.rigsarkivet.dk/arkivalieronline/ Selvom nogle af registreringerne kan være skrevet i gotisk håndskrift, er der hjælp at hente – Kontakt www.slaegtenshistorie.dk og få et tilbud på renskrivning af tekster.
Tips til at bruge Fødselsstiftelsen i din slægtsforskning
Her er nogle tips, der kan hjælpe dig på vej:
Start med det generelle: Inden du dykker ned i arkiverne fra Fødselsstiftelsen, kan det være en god idé at have så mange oplysninger som muligt fra kirkebøger og folketællinger. Det kan give dig en idé om, hvorvidt Fødselsstiftelsen er relevant for dine forfædre. Læs evt. også denne vejledning https://www.rigsarkivet.dk/udforsk/foedt-paa-foedselsstiftelsens-kom-godt-i-gang/
Brug moderens navn som søgeparameter: Da mange børn, der blev født på Fødselsstiftelsen, var uden for ægteskab, kan det være mere effektivt at søge på moderens navn, da barnet måske ikke bar sin fars efternavn.
Vær opmærksom på børnenes efternavne: Børn født uden for ægteskab på denne tid blev ofte opkaldt efter deres mødre eller fik helt nye efternavne. Hvis du har svært ved at finde en bestemt forfader, kan dette være grunden.
Noter variationer i stavemåder: I 1700- og 1800-tallet var stavemåder ofte inkonsistente, så prøv forskellige stavemåder, når du leder i arkiverne. Konsulter gerne www.slaegtenshistorie.dk Fødselsstiftelsens arkiver er en specialiseret ressource, og mange har arbejdet med dem før dig. Brug slægtsforskningsforeninger, online fora og sociale medier til at stille spørgsmål og få hjælp fra andre, der har erfaring med arkiverne.
En kilde til fascinerende historier
Fødselsstiftelsen repræsenterer en særlig del af Danmarks historie og giver et indblik i de udfordringer, mange kvinder og børn stod over for i fortiden. Når du graver i Fødselsstiftelsens arkiver, åbner du en dør til fortællinger om mennesker, der måske ellers ville være forsvundet fra historien. For slægtsforskere giver det mulighed for at forstå deres forfædres livsvilkår på et dybere plan – og måske endda afdække spændende familiehemmeligheder.
Uanset om du finder svar på dine spørgsmål eller ej, vil arbejdet med Fødselsstiftelsens arkiver sandsynligvis give dig et rørende og tankevækkende perspektiv på din families fortid og de vilkår, de kom fra. God fornøjelse og held og lykke med din slægtsforskning! Hvis du har behov for professionel assistance kan www.slaegtenshistorie.dk hjælpe dig.
