Fæstebønder
Fæstebønder spillede en vigtig rolle i Danmark indtil slutningen af det 18. århundrede.
En fæstebonde var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård.
Fæsteforholdet trådte i kraft, når indfæstningen var betalt. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid.
Fæstegårde
Fæstegårde kunne være ejede af godsejere, kongen (staten), Københavns Universitet eller kirken. Fæsteforholdet var reguleret af en omfattende lovgivning, og jordejeren kunne ikke disponere frit over den skattepligtige bondejord for at undgå ødegårde.
Fæstekontrakt
En fæstekontrakt blev normalt indgået for brugerens, fæsterens og hans eventuelle enkes livstid, medmindre vilkårene i kontrakten blev forbrudt. Enhver fast ejendom kunne gives i livsfæste, men de danske lovgivnings særlige bestemmelser om livsfæste kom som regel kun til anvendelse ved livsfæste med hensyn til fæstepligtige ejendomme. Var der tale om en ejendom, som ikke var fæstepligtig, blev givet i livsfæste, stod det parterne frit for at ordne forholdet, som de selv ville. Fæstekontrakten blev normalt indledt med en foreløbig fæsteakkord eller fæstekontrakt, som fuldbyrdedes ved udstedelsen af et fæstebrev. Fæstebrevet skulle altid udstedes og udfærdiges i to eksemplarer: originalen overgaves til fæsteren, og reversal-fæstebrevet beholdt ejeren. I praksis antages det, at fæstebrevet altid skulle tinglæses.
Syns- og skønsforretning
Før kontraktens indgåelse skulle ejendommens bygninger overleveres til fæsteren ved en formelig syns- og skønsforretning, der også omfattede besætning og inventar samt angav, om det nødvendige sæde- og fødekorn var overgivet til fæsteren. Ejeren kunne også inddrage hegn, vandafledningsgrøfter og vandingssteder under synsforretningen.
Jordlovene i 1919
I løbet af 1800-tallet overgik de fleste fæstegårde til selveje, og med jordlovene i 1919 blev de sidste rester af det gamle fæstesystem i Danmark endeligt afskaffet.
De fleste af os har fæstebønder i vores anerækker. www.slaegtenshistorie.dk vil gerne undersøge dine forfædres fæstehistorie.
Du kan læse mere om fæstevæsen og fæstebønder på disse links:
- Fæstebonde – Wikipedia
- Landbosamfundet under enevælden – Nationalmuseet
- Fæstevæsen – danmarkshistorien.dk
Var det værre at være fæstebonde i Danmark end slave i Vestindien? https://videnskab.dk/kultur-samfund/var-det-vaerre-at-vaere
