Når vi kigger tilbage i historien, er det ofte de store begivenheder, der stjæler opmærksomheden. Men nogle af de mest interessante indsigter i vores forfædres liv gemmer sig i de små, men uundgåelige hændelser – som døden og det efterfølgende skifte. Her i denne blog er beskrevet hvordan et skifte kunne foretages i år 1750. I midten af 1700-tallet var et dødsfald i Danmark ikke blot en personlig tragedie, men også en administrativ proces med vidtrækkende konsekvenser for både familien og lokalsamfundet. Det udløste en række juridiske og økonomiske mekanismer, som i dag giver os et unikt indblik i datidens hverdagsliv. Prøv at se her https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/other/other-collection/31
Fra dødsfald til kirkebog
For slægtsforskere starter rejsen ofte med kirkebogen. Når en person døde, blev oplysninger om dødsdato og begravelse noteret af præsten. Begravelsen fandt typisk sted 6-8 dage efter dødsfaldet. Nogle gange blev dødsårsag, alder, erhverv og familieforhold også tilføjet – små detaljer, der i dag er guld værd for dem, der ønsker at stykke familiens historie sammen.
Hvornår blev der foretaget skifte?
Et skifte blev normalt iværksat, hvis der var værdier eller gæld at fordele. Hvis den afdøde efterlod sig en ægtefælle og fælles børn, blev boet ofte “uskiftet” – det vil sige, at arven først blev fordelt efter længstlevendes død, medmindre denne selv ønskede skifte eller blev presset af kreditorer. Læs mere her https://wiki.slaegt.dk/index.php/Skifte
Skifteforretningens rammer og spilleregler
Skifteforretningerne i 1750 var underlagt Christian den Femtes Danske Lov fra 1683. De blev ledet af Jordbesidderen, herredsfogeden, byfogeden i købstæderne eller birkedommeren i særlige retskredse. Hele forløbet blev omhyggeligt nedskrevet i skifteprotokoller, som i dag opbevares på Rigsarkivet – og mange af dem er digitalt tilgængelige. https://www.slaegtenshistorie.dk/ hjælper dig gerne med at finde og renskrive dine forfædres skifter.
Boopgørelse – når alt bliver gjort op
En af skiftets vigtigste dele var boopgørelsen. Her blev alle den afdødes ejendele registreret og vurderet: møbler, køkkenudstyr, tøj, sengetøj, redskaber, bøger og meget mere. Hver genstand blev opført med en estimeret værdi. Boets gæld blev ligeledes opgjort, og kreditorer fik mulighed for at anmelde deres krav.
Hvem arvede hvad?
Arveretten i 1750 byggede på faste arveklasser. Første arveklasse omfattede ægtefælle og børn, hvor børnene arvede ”lige”, det vil dog sige, drenge arvede dobbelt så meget som piger, men ægtefællen havde ret til en andel – og kunne ofte blive boende i uskiftet bo. I skifteprotokollerne blev arvingerne opført med navn, alder og bopæl – oplysninger, som er særdeles værdifulde for enhver slægtsforsker. Der er mange detaljer gemt, f.eks. var kvinder umyndige og skulle have en værge, oftest en bror eller far.
Auktion og arvefordeling
Ofte blev afdødes ejendele solgt på offentlig auktion. Arvingerne kunne dog købe effekterne tilbage, hvis de ønskede det. Resten af beløbet blev fordelt efter lovens regler. https://slaegtsbibliotek.dk/900402.pdf
Et vindue til fortiden
Skifteprotokoller er mere end blot juridiske dokumenter – de er detaljerede portrætter af liv, død og dagligdag. De afslører familieforhold, økonomisk status, netværk og materiel kultur. For mange slægtsforskere er det her, historien for alvor begynder at leve.
Afsluttende tanker
Et dødsfald i 1750’ernes Danmark satte gang i en nøje reguleret proces, hvor arveretten og samfundets strukturer blev tydeligt synlige. I dag er skifteprotokoller ikke kun kilder – de er nøgler til at forstå både vores egne rødder og det samfund, vores forfædre var en del af. Husk at https://www.slaegtenshistorie.dk/ altid kan hjælpe dig med din slægts historie.
