Begreber og forklaringer Lad os starte med at få styr på begreberne: En fæstebonde er en bonde, der har fæstet en gård. Fæsteprotokoller er en samling af fæstebreve. Fæstebrev er en skriftlig aftale mellem fæstebonden og godsejeren, der ejede jorden i området. I fæsteprotokollerne og -brevene er der oplysninger om, hvem der fæstede hvilke gårde […]
Find viden Vi har i de sidste par år haft fornøjelsen af Coronaepidemien. Epidemier er dog ikke et ukendt begreb, når vi ser tilbage i historien. Jeg vil i dette blogindlæg skrive lidt om de muligheder, der er for at du, som slægtsforsker, kan finde informationer der kan fortælle om tidligere tiders epidemier og sygdomme.
Drømmen om en slægtsbog Mange mennesker drømmer om at udarbejde deres egen slægtshistorie og udgive den som bog. Det kan være både til en større kreds af mennesker eller blot til den allernærmeste familie. Ofte vil en bog til den nærmeste familie måske også kunne indeholde dine egne erindringer om din egen tid. Gode råd
Forskellige opgaver I dette blogindlæg om slægtsforskning vil jeg gøre dig opmærksom på nogle af de mange arkivalier, der relaterer sig til de såkaldte byfogeder. I de danske byer var der mange forskellige opgaver, som blev varetaget af byfogeden. På https://da.wikipedia.org/wiki/Byfoged kan der læses en del om de opgaver, som byfogeden havde igennem tiden. Markedspas
Byfogedens opgaver Read More »
Indvandrede Mange af os har indvandrede forfædre. Det kan være fra Sverige, Tyskland, Polen eller fra helt andre lande. Kender du de Indvandrerhistoriske databaser, der omfatter folk der fik arbejdsophold, indfødsret eller blev udvist? Du kan finde de søgbare databaser her https://ddd.dda.dk/immibas/immibaslink.htm Søgbar database Database over indfødsretstildelinger 1776 – 1960 omfatter, hvem der modtog dansk
Indvandring til Danmark Read More »
Vigtig kilde En af de vigtigste kilder for slægtsforskere er udover kirkebøgerne, folketællingerne. Folketællingernes informationer er meget forskelligartede, alt efter om det er en folketælling fra 1787, 1845 eller 1911. 1845 F.eks. er der fra 1845 anført fødesogn på personerne i en husstand. Det er en stor hjælp når personen efterfølgende skal findes i kirkebogen
Oplysninger fra en folketælling Read More »
Folketællinger som du måske kender De fleste slægtsforskere har godt kendskab til, og benytter, de Danske folketællinger, som blev foretaget i 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970. 1940 er den sidste folketælling, der
Folketællinger og mandtal Read More »
To sider af samme sag Som slægtsforsker kommer man ikke uden om også at få indsigt i lokalhistorien for de områder, hvor forfædrene boede. Det er der ikke noget nyt i. Hvorfor? Det er interessant at kende de forhold og livsbetingelser, som forfædrene havde, uanset om det er i byen eller på landet. Spørgsmål Der
Slægtshistorie og lokalhistorie Read More »
Stor interesse Vi kan hos www.slaegtenshistorie.dk se at der er meget stor interesse for at se vores tidligere blogindlæg om Søgbare databaser Fortsættelse Vi hos www.slaegtenshistorie.dk har derfor valgt at lave en fortsættelse af blogindlægget og vise endnu flere online, søgbare muligheder som slægtsforskere kan have stor glæde af at kende. Husk at som slægtsforsker
Søgbare databaser II Read More »
Forslag til nogle databaser I dette her blogindlæg vil www.slaegtenshistorie.dk skrive om nogle af de mange renskrevne databaser med søgemuligheder, der findes online på internettet. Den umiddelbart største samling af renskrevne folketællinger finder du i Dansk Demografisk Database https://ddd.dda.dk/kiplink1.htm Dansk Demografisk Database indeholder folketællinger fra 1787 og frem. Der er enkelte folketællinger fra 1930 men
30+ anmeldelser på Google
Find os her
