Borgerskab

Michael Augustesen
Del artiklen:

Borgerskabet er en samfundsklasse, der opstod i Europa i middelalderen. I Danmark blev borgerskabet dannet i købstæderne, hvor indbyggerne ikke havde den indbyrdes hjælp, der i bondesamfundet blev ydet af slægten. Borgerskabet var en samfundsklasse af velhavende handelsmænd og håndværkere, som havde opnået en vis rigdom og social status. For at blive borger skulle man have en vis formue og kunne betale et gebyr til byen. I København var det for eksempel 100 rigsdaler, mens det i mindre byer var billigere. Derudover skulle man have boet i byen i en vis periode og have et godt omdømme. I nogle byer skulle man også have gennemgået en borgerprøve, hvor man skulle bevise sin viden om byens love og regler.

Lukket kreds

Borgerskabet var en lukket kreds, og det var ikke alle, der kunne blive optaget. I København var det for eksempel kun mænd, der kunne blive borgere Kvinder kunne dog godt få næringsbevis, som gav dem ret til at udøve en bestemt erhvervsvirksomhed.

Privilegier og rettigheder

Borgerskabet havde mange fordele. Det gav adgang til byens privilegier og rettigheder, fx retten til at drive handel og håndværk og retten til at deltage i byens styre. Borgerskabet var også en forudsætning for at kunne blive valgt til byens råd eller magistrat.

1700-tallet

I 1700 skulle alle selvstændige håndværkere og handlende i København have borgerskab for at kunne få lov at drive virksomhed. Dette krævede at personen var myndig, ustraffet, og at han var uddannet i et håndværks- eller handelslav og havde aflagt mesterprøven. Kvinder kunne ikke få borgerskab.

18 og 1900-tallet

I 1800-tallet var borgerskabet overklassen i byerne, og i denne gruppe var akademikere og velhavende forretningsfolk. De begyndte også at få politisk magt. Fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte svende, altså personer som ikke havde aflagt mesterprøve at kunne få borgerskab, hvis de havde arbejdet 4 år i et laug. De blev kaldt frimestre. Fra 1857 kunne kvinder som var enker, fraskilte eller ugifte også lov at drive næring på lige fod med mænd, mens gifte kvinder først kunne opnå dette efter 1931.

Links

Du kan finde meget mere om borgerskab på disse link:

http://ddb.byhistorie.dk/virtuel/text.aspx?themeid=D01

https://danmarkshistorien.dk/perioder/enevaelde-1660-1814/samfundets-sociale-struktur

http://ao.salldata.dk/index.php?type=borgerskab

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/32 Hvis du vil vide mere om borgerskabets historie i Danmark eller har brug for hjælp til slægtsforskning, så besøg vores hjemmeside www.slaegtenshistorie.dk

Indholdsfortegnelse