Begravelsesskikke i Danmark på landet og i byerne i 1800-tallet
Begravelse er en måde at markere overgangen fra liv til død, og den afspejler både kulturelle, religiøse og sociale normer. I Danmark har begravelsesskikke ændret sig gennem tiden, og der har også været forskelle mellem land og by. I dette blogindlæg vil www.slaegtenshistorie.dk fokusere på nogle af de vigtigste forskelle på begravelsesskikke i Danmark på landet og i byerne i 1800-tallet.
På landet
På landet var begravelsen en langstrakt og kollektiv begivenhed, som involverede hele lokalsamfundet. Den afdøde blev ofte lagt på strå i ligstuen i en uges tid, hvor slægt, venner og naboer kunne tage afsked med den døde. Der blev holdt vågestuer, hvor man spiste, drak og sang ved den åbne kiste. Før udsyngningen, hvor liget blev båret ud af hjemmet, blev der serveret kaffe og brød. Begravelsesfølget gik til fods til kirkegården, hvor præsten holdt en jordfæstelse. Efter begravelsen var der et stort gilde, hvor man spiste, drak og mindedes den afdøde. Læs mere her https://denstoredanske.lex.dk/.search?query=begravelse+%28Begravelsesskikke+-+Danske+skikke+i+1800-+og+1900-t%29 På landet var begravelsen også en økonomisk og social forpligtelse. Den afdødes familie skulle sørge for at betale for kisten, gravning, ringning, præsten, kirketjeneren, graveren og bedemanden. De skulle også give gaver til dem, der hjalp med begravelsen, som f.eks. kistebærerne, syerskerne, kaffekonerne og sangerne. Desuden skulle de invitere alle, der havde set den døde, til gildet, som kunne vare i flere dage. Begravelsen var derfor en stor udgift for den afdødes familie, men også en måde at vise deres status og anseelse i lokalsamfundet. Der er en fin artikel her: https://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6191
I byerne
I byerne var begravelsen en mere stilfærdig og privat begivenhed, som kun involverede den nærmeste familie og venner. Den afdøde blev ofte lagt i en kiste med det samme, og kisten blev anbragt i et ligkapel eller et bårehus. Der blev ikke holdt vågestuer, men kun en kort afsked ved kisten. Begravelsesfølget kørte i hestevogn eller ligvogn til kirkegården, hvor præsten holdt en jordpåkastelse. Efter begravelsen var der en lille sammenkomst, hvor man spiste en let anretning og drak et glas vin. https://livogdoed.dk/temaer/begravelse-i-danmark-historisk-set/ I byerne var begravelsen også en mere diskret og individuel sag. Den afdødes familie skulle stadig betale for begravelsesomkostningerne, men de var mindre end på landet. De skulle heller ikke give gaver eller invitere mange mennesker til begravelsen. Begravelsen var derfor en mindre udgift for den afdødes familie, men også en måde at vise deres respekt og værdighed over for den døde.
Konklusion
Begravelsesskikke i Danmark på landet og i byerne i 1800-tallet var forskellige på mange måder. På landet var begravelsen en lang, kollektiv og kostbar begivenhed, som udtrykte lokalsamfundets solidaritet og den afdødes families status. I byerne var begravelsen en kort, privat og billig begivenhed, som udtrykte familiens sorg og den afdødes personlighed. Disse forskelle afspejlede de forskellige kulturelle, religiøse og sociale normer, som prægede land og by i 1800-tallet.
www.slaegtenshistorie.dk håber, at du har fået noget ud af dette blogindlæg. Hvis du vil vide mere om begravelsesskikke i Danmark i 1800-tallet, kan du læse mere på disse sider:
