Slægtsforskning i Dansk Vestindien er en spændende, men også kompleks disciplin. Den danske kolonitid i Caribien strakte sig fra 1671 til 1917, hvor øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix blev overdraget til USA og i dag udgør De Amerikanske Jomfruøer. For slægtsforskere med rødder eller interesser i denne del af verdenshistorien åbner sig et skatkammer af kilder, der både afspejler kolonitidens samfundsstruktur, slaveri, blandede kulturer og administrative systemer.
Men hvad findes der af kildemateriale, og hvordan kommer man i gang? Har du brug for hjælp? Så kontakt os https://www.slaegtenshistorie.dk/
Hvor starter man?
Det første skridt i slægtsforskningen i Dansk Vestindien er at afgøre, hvilken relation ens forfædre havde til øerne. Var de embedsmænd, soldater, plantageejere, håndværkere – eller var de blandt de mange afrikansk-vestindiske slaver eller frie farvede personer, der udgjorde størstedelen af befolkningen?
1. Rigsarkivet – en guldgrube af kilder
Rigsarkivet i København rummer en omfattende samling af kilder fra kolonitiden. Hele Vestindisk-Guineisk Kompagni og senere den statslige koloniforvaltning førte arkiver, der i dag er bevaret og digitaliseret i stor stil.
🔗 Rigsarkivets temaside om Dansk Vestindien:
https://www.rigsarkivet.dk/vejledning/dansk-vestindien/kom-godt-i-gang/
Her finder du:
- Folketællinger fra øerne, typisk hvert tiende år fra 1835 og frem.
- Kirkebøger over fødsler, dåb, vielser og dødsfald.
- Skifteprotokoller og ejendomsregistre.
- Personaleprotokoller over embedsmænd, soldater og andet dansk personale.
- Plantageregistre, hvor både ejere og slaver er nævnt.
Et af de mest centrale redskaber for slægtsforskere er Arkivalieronline, hvor mange af disse dokumenter er digitaliserede og tilgængelige: 🔗 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/
2. Vestindiske kirkebøger og folketællinger
Kirkebøgerne fra Dansk Vestindien er på mange måder unikke. De er ført af både danske og lokale præster og indeholder oplysninger om både den europæiske og den afrikanske/caribiske befolkning. I nogle tilfælde nævnes slavenavne, afstamning og relation til plantageejere eller frie farvede familier. F.eks. indeholder dåbsoptegnelserne på Sankt Croix information om både barn, moder, far (hvis kendt), og i nogle tilfælde slaveejerens navn, hvilket kan være en vigtig brik i slægtsforskningen.
3. Dansk Vestindisk Selskab
Hvis du ønsker at dykke dybere ned i den historiske kontekst, kan Dansk Vestindisk Selskab være en nyttig partner. De udgiver tidsskrifter, arrangerer foredrag og har medlemmer med stor viden om både det historiske og genealogiske aspekt. 🔗 https://www.dwis.dk/
4. Slægtsforskerforeninger og netværk
Mange danske slægtsforskerforeninger har medlemmer med erfaring i forskning i Dansk Vestindien. Det er ofte en god idé at sparre med andre, der har arbejdet med lignende kilder og problemstillinger. Et godt sted at starte er DIS-Danmark (Dansk Slægtsforskning): 🔗 https://www.slaegt.dk/
5. Slaveriets spor i kilderne
En særlig udfordring i vestindisk slægtsforskning er at følge personer, der var slaver eller efterkommere af slaver. Navne blev ofte ændret, og registreringer kan være sporadiske. Ikke desto mindre findes der slaveprotokoller, fortegnelser over manumissioner (frigivelser), samt plantagelister.
🔗 En nyttig samling findes her: https://www.vinow.com/general_usvi/history/
Gode råd til arbejdet
- Brug navnevarianter: Navne kan være stavet forskelligt eller ændret undervejs, især i kirkebøger og skifteprotokoller.
- Tænk kontekstuelt: Mange oplysninger er indirekte – fx kan man finde relationer gennem faddere, vidner og naboskab.
- Søg på tværs af øerne: Personer flyttede mellem Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix, og nogle blev endda sendt til eller fra Danmark.
Hold øje med original kildetype: Mange dokumenter er scannede, men ikke transskriberede – det kræver øvelse at læse gotisk skrift og kolonitidens formuleringer.
Opsummering
Slægtsforskning i Dansk Vestindien åbner for en dyb historisk og menneskelig fortælling – om danskere i kolonien, om afro-caribiske skæbner, om blandede familier, privilegier og undertrykkelse. For den nysgerrige og tålmodige slægtsforsker er der rig mulighed for at afdække personlige historier og sætte dem ind i den større kolonihistoriske ramme.
Se også her: https://erikgoebel.dk/links-som-kan-vaere-nyttige/ Uanset om dine forfædre var embedsmænd, håndværkere, fri farvede eller slaver, er der materiale at finde – og det bliver kun lettere i takt med digitalisering og øget opmærksomhed på denne del af vores fælles historie.
