Interessen for slægtsforskning, eller genealogi, er i dag enorm, og det virker helt naturligt, at folk ønsker at få indsigt i deres oprindelse. Mange vil gerne vide, hvem deres forfædre og forfædre var, hvad de lavede, og hvordan de klarede sig i livet. Slægtsforskning giver netop denne mulighed for at finde ud af, hvem ens stamfædre og stammødre var, deres fødsels- og dødsdatoer samt deres ægteskaber og livshistorie. Desuden kan man få et væld af oplysninger gennem de mange arkivalier, som giver indsigt i familiens liv og levned. Du kan finde oplysninger på Rigsarkivet her https://www.rigsarkivet.dk/
At finde informationer
En af de hyppige spørgsmål, der opstår, er, om det er muligt at finde information om helt almindelige slægter med almindelige navne. Svaret er ja, for i Danmark er det muligt at finde oplysninger om alle slægter, der har boet her i landet. Nogle oplysninger er lettere at finde end andre. Det er lettere at finde information om personer, der har udmærket sig på en eller anden måde, hvad enten det er på godt eller ondt. En mere stille og usædvanlig livshistorie kan være sværere at opklare, men oplysninger kan findes om alle. Vi hjælper dig gerne med din slægts historie https://www.slaegtenshistorie.dk/
Forventningsafstemning
Det er dog vigtigt at tænke over, hvad man håber at finde, før man begynder en slægtsundersøgelse. Vil man acceptere sin slægt, som den er, uanset hvad man måtte finde ud af? Hvis man ikke har nogen viden på forhånd, vil slægtens historie være som en bog uden titel, hvor indholdet ikke kan ændres. Spørgsmålet er blot, om man vil kende det.
For dem, der tror, at deres slægt har en stor historie med adelig arv eller berømte bedrifter, kan de faktiske fund være en stor skuffelse. Omvendt kan endda en uskyldig opdagelse føre til forargelse og stoppe videre forskning i en gren af slægten. Det er dog bemærkelsesværdigt, at opdagelser om adelsforbindelser oftest accepteres af efterkommerne, selvom de ikke nødvendigvis er en del af den oprindelige slægt. Skuffelser vil komme undervejs, og enhver genealog vil have oplevet den frustrerende følelse af at vende hjem fra et arkiv efter mange dages forgæves søgen. Men alt dette glemmes hurtigt, når man finder en ny oplysning, der kan føjes til sin slægts historie. Læs mere her https://www.rigsarkivet.dk/udforsk/hvilke-oplysninger-kan-jeg-finde-om-mine-forfaedre/
Hvad er slægt?
Hvem tilhører ens slægt? Det drejer sig om ens stamfædre og stammødre (ascendenter), ens efterkommere (descendenter), samt alle, der er forbundet biologisk med én. Det er dog vigtigt at bemærke, at adoptivbørn eller stedforældre ikke kan tælles som en del af den biologiske slægt. Ønsker man at lave genealogisk forskning, skal man holde sig til de biologiske forældre, selvom disse måske ikke har været en del af barnets opvækst. Man bør dog også inkludere information om adoptivforældre og stedforældre for at forstå, hvordan disse relationer har påvirket den enkelte. Når man udfører slægtsforskning, er det vigtigt at give et ærligt og sandfærdigt billede af sin slægt. Hvis man forvrænger fakta, mister arbejdet sin værdi. Det er også nødvendigt at angive kilderne til sine oplysninger, så andre forskere kan kontrollere og validere dem. Korrekte kildeangivelser er afgørende for arbejdet og giver det historisk værdi. https://lex.dk/sl%C3%A6gtskab
Forfædre og efterkommere
En genealog vil typisk begynde sin forskning med en bestemt person (proband), hvis forfædre eller efterkommere man ønsker at undersøge. Hvis man arbejder med forfædre, taler man om at lave en anetavle, mens det, der fokuserer på efterkommere, er en efterslægtstavle. På anetavlen er probanden den yngste, og man følger hans slægt bagud i tiden, mens man på efterslægtstavlen følger slægten fremad i tiden. Det er vigtigt at huske, at mange af de arkivalier, man skal bruge i slægtsforskning, ikke er tilgængelige for de sidste 50 til 100 år, afhængigt af typen af arkivalier. Derfor starter de fleste slægtsforskere deres arbejde med at interviewe ældre medlemmer af den nulevende slægt for at få den nødvendige viden. Kontakt gerne https://www.slaegtenshistorie.dk/ og lad os hjælpe dig.
