Slægtsforskning er en fascinerende rejse gennem tid og historie. Men det er også en disciplin, der kræver omhyggelig kildekritik. Her er nogle tips fra https://www.slaegtenshistorie.dk/ til, hvordan du kan navigere i denne proces.
Forstå Kildernes Natur
Første skridt i enhver kildekritisk undersøgelse er at forstå kildernes natur. Primære kilder, såsom fødselsattester, dødsattester og folketællingsdata, er ofte de mest pålidelige. Sekundære kilder, som familiehistorier eller offentliggjorte slægtstræer/genealogier, kan være nyttige, men de kræver mere forsigtighed. For eksempel, lad os sige, at du har fundet en fødselsattest for din oldefar. Dette er en primær kilde, da det er et officielt dokument, der blev oprettet på tidspunktet for begivenheden. Men hvis du har en familiehistorie, der er blevet fortalt gennem generationer om din oldefars fødsel, ville det være en sekundær kilde. Læs mere om primære og sekundære kilder her https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/kilder-og-kildekritik-i-historiefaget
Kontroller information
Selv med primære kilder er det vigtigt at kontrollere informationen. Er der inkonsekvenser i data? Er der fejl eller udeladelser? Disse kan være tegn på, at kilden ikke er pålidelig. Lad os sige, at du har en dødsattest for din tipoldefar, der angiver hans dødsdato som 1. januar 1900. Men du finder også en folketællingspost fra 1905, der viser ham som levende. Dette er en inkonsekvens, der kræver yderligere undersøgelse. Du kan lære meget om slægtsforskning og hvor du finder kilder. Prøv at søge på dit bibliotek efter ”slægtsforskning” og få disse resultater https://www.kalundborgbib.dk/search/ting/sl%C3%A6gtsforskning
Krydsreferencer
En god måde at validere information på er at krydsreferere den med andre kilder. Hvis flere uafhængige kilder bekræfter de samme oplysninger, øger det troværdigheden af disse oplysninger. Hvis du har en ægteskabsattest for dine tipoldeforældre og også finder en avisartikel om deres bryllup, der bekræfter de samme detaljer, har du krydsrefereret dine kilder. https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,421896
Vær opmærksom på mulig forudindtagethed
Alle kilder har risiko for mulig forudindtagethed. For eksempel kan familiehistorier være farvet af personlige følelser eller hukommelsesfejl. Officielle dokumenter kan også være præget af de sociale og politiske forhold på det tidspunkt, de blev skabt. Hvis din familiehistorie hævder, at din tipoldemor var en berømt skuespillerinde, men du ikke kan finde nogen registreringer eller omtaler af hende i historiske dokumenter eller aviser, kan det være et tegn på bias eller fejlagtig information.
Brug sund fornuft
Endelig er sund fornuft et uvurderligt redskab i slægtsforskning. Hvis noget virker for godt til at være sandt, er det sandsynligvis det! Hvis du støder på en kilde, der hævder, at din forfader var adelig, men resten af din forskning ikke understøtter dette, skal du bruge din sunde fornuft og være skeptisk. Læs om kildekritik her https://kub.ku.dk/biblioteker/frederiksberg/vejledninger/kildekritik/ At være kildekritisk i din slægtsforskning vil ikke kun gøre din forskning mere nøjagtig, men det vil også gøre rejsen mere spændende og givende. God fornøjelse! Husk at https://www.slaegtenshistorie.dk/ gerne hjælper dig med din slægtsforskning. I vores slægtsbøger arbejder vi altid med originalkilder og alle udsagn er dokumenterede i slægtsbøgerne. Dels er der fodnoter og dels får også kopier af originalkilder. Læs mere om vores slægtsbøger her https://www.slaegtenshistorie.dk/en-slaegtsbog-er-et-uvurderligt-minde/
