Søens folk

Michael Augustesen
Del artiklen:

Indledning

I det danske Rigsarkiv https://www.rigsarkivet.dk/ gemmer der sig blandt meget andet, også mange skriftlige vidnesbyrd om de Danske søfolk, skibe, handel og skibsværfter. Hvis du gerne vil vide noget om disse emner, så læs blot videre da www.slaegtenshistorie.dk vil give dig input til nogle af de mange muligheder der er, for at finde informationer om emnerne.

Skibstegninger

På dette link finder du tegninger af skibe, der blev fremstillet på Holmens skibsværft i perioden 1630 – 1890.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/40

Her er blandt meget andet tegninger af et Orlogsskib med 60 kanoner, tegning af et ”lidet krigs-skib førende 12 styk 3 punds kanoner” samt en fregat med 30 kanoner. Orlogsværftet var et dansk skibsværft, der stod for nybygninger og vedligeholdelse af skibe til Søværnet. Værftet var beliggende på Flådestation Holmen i København. Læs mere om Orlogsværftet her https://denstoredanske.lex.dk/Orlogsv%C3%A6rftet

Skippere og styrmænd

På siden http://www.skippere.dk/ kan du f.eks. finde navne på navigationseksaminerede danske skippere og styrmænd i perioden 1707-1839. Måske var en af dine forfædre skipper?

M/S Museet for Søfart

M/S Museet for Søfart har en righoldig billeddatabase, hvor du kan finde gode billeder i rimelig opløsning http://billedarkiv.mfs.dk/fotoweb/  Billeder kan frit downloades til privat brug.

Hvis en af dine forfædre har været indblandet i et havari, kan en søgning i den digitale udgave af Dansk Søulykkesstatistik give spændende oplysninger. https://mfs.dk/ms-videnscenter/arkiv/registre/dansk-soeulykke-statistik/ Hvis du vil dykke endnu længere ned i skibstrafikken kan du finde søkort, lodsbøger og farvandsoversigter her https://mfs.dk/ms-videnscenter/arkiv/soekort-atlas-og-lodsboeger/

Linksamling

En gruppe frivillige under Slægtshistorisk Forening Aarhus https://www.slaegt-aarhus.dk/foreningen har sat sig for at indsamle og registrere tilgængelige websites med tilknytning til søfolk og søfart i en samlet oversigt. Læs mere her https://www.slaegt-aarhus.dk/soefolk-overordnet

Waterschout

Waterschout ((også vaterskout), af hollandsk, “vand-tilsynsmand”) var en titel for en dansk embedsmand, der skulle holde mandtal over alle dem, som fra København ville “fare på koffardi”. Alle “som til søfarten lyst har” skulle melde sig hos ham og lade deres navne, føde- og tilholdssted optegne i hans protokol. Stillingen, der blev oprettet 21. december 1695, var altså en slags opsynsmand med søfarten i Danmark. Ovenstående beskrivelse er fra https://da.wikipedia.org/wiki/Waterschout

Indtil 1816 var København den eneste danske by, der havde en waterschout, men samme år fik Helsingør også en, nemlig Christian Carl Hohlenberg, 1765-1825[1]. I provinsen var det magistraten og byfogeden, der havde dette hverv. Waterschoutembedet blev nedlagt i 1871, og afløst af et mønstringskontor.

Der er bevaret protokoller fra 1740 til 1871. Register til waterschoutsprotokol/ Forhyringsprotokol kan findes her https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/141/808556/19643863 Hvis du har brug for hjælp til din slægtsforskning så kontakt www.slaegtenshistorie.dk

Indholdsfortegnelse